Et dødt kompliment En famlende sang En skal af en mand der engang var i stand til at se sig selv til at se sin børn den tid er forbi nu åbner han døren
nu lukker vi natten, helt ind i stuen nu hæver vi blikket nu strammer vi skruen nu går vi igennem det røde gardin nu slipper vi om vi så bliver til grin
jeg håber at du holder mig fast min ven du er mit eneste ståsted mit eneste hjem alt andet har jeg kastet overbord for kys og rosende ord så jeg håber at du holder mig fast min ven
hun plejer sig selv hun stifter en gæld timerne forsvinder mens hun mister sig selv hun angler et svar hvor langt vil hun gå? Vil hun satse alt for at prøve at forstå?
nu lukker vi natten, helt ind i stuen nu hæver vi blikket nu strammer vi skruen nu går vi igennem det røde gardin nu slipper vi om vi så bliver til grin
jeg håber at du holder mig fast min ven du er mit eneste ståsted mit eneste hjem alt andet har jeg kastet overbord for kys og rosende ord så jeg håber at du holder mig fast min ven jeg håber at du holder mig fast min venTeksty umieszczone na naszej stronie są własnością wytwórni, wykonawców, osób mających do nich prawa.
