Hafvde Kiærlighed lænkelagt
Dend utæmmede Mackt?
Han glemmer det han legger død
Ingen Minder stiiger fra Graven brat
Ingen Anger gliider giennem Siælens Nat
Med Ydmyghedens Taarer smigrede hun
Dend Guddom som hun hadete medens hun frycktede
Hendes Væsen, lig et Lam
Gik ham ey forbi
For hun hafde rørt ved ham
Øfved sin Magi
Uagtet disse Siæle tvende
Een hafvde at ende
Nye Smerte klinger frem aff gammel Klage
Tragoedie aff uaffbrudne Dage
Ukuelig, dend Tørst
Hinsidigt, det Begiær
Nu drev han yr &map gal
I sorthiærtet Kval
Vintrens kulde
Snart tilfulde
- oc hans Længsel
Mod een Vinternat
Ulven vandrer eene
Had Love fetter'd this force of free?
What he leaves dead, he forgets
No memories arise from the grave,
No anger glides through the night of Soules
With humble tears she flatter'd
The Divinitie shes hated and fear'd
Her lamb-like nature
Left him not untouch'd
By Magick she was bound
To the Beast within him
These Soules twain
Enforced one's end
Payne anew from woe of olde
A Tragedie of endless dayes
Insatiable, the thirst
Inconceivable, the lust
Wild & mad he hunts
In anguish black at heart
The winter's colde
Soone fulfill'd
- And his yearning
Towards a winter's night
Wandering alone,
The Wolf
Teksty umieszczone na naszej stronie są własnością wytwórni, wykonawców, osób mających do nich prawa. |
|
