Uden Sorrig for det, som svandt Han drager paa nye & farlig Færd Hans eeneste Sorrig være at han intet fandt Som vaer een Taare værdt
Til han Medynk saae I hendes øine, der alt Lius vaer tendt Der al Glæde snart vaer endt Slig een Pige hellig, vacker Det brustne Blik flacker Hun kiændte Haabet brast
Han viiger for bendes Blik Med een smertelig Mystik Fylder hende mod Hiærtenskiær
Med hendes Ild ligger sort & død Ondskab qvalte hver een Glød Dend hviide Gloe, dend slukte han Men dend ha'r skabt een mæcktig Brand Aff Had & Elskov & tungindigt Haab
Nyfødt bæres Maanen Frem Ofver det Sind som her bleff røfved Aff dend mørcke, Magi paa hende øfved
Med rædde Skrit. mod ham - Dybt berørt:
"Du Diefvlens Sendebud, som bærer Fryckt fra Mand til Brud, Du Menskehadets reene Styrkedrik, Du næring for min Siæl, som dør; Gaae ey bort, o Skygge, før Ieg viiser Kiændsler som ieg hafvde Angst For at nære før ieg bleff din Fangst"
On he hunts with sorrow none For what hath passed is gone His sole regret the absence Of desires worthie his teares
Until he saw pitie in her eyne Where all the light did shine And soone all joie should die Her glazed eyne did wander A mayden pure in grandeur Left alone & lost
From her eyne he retreats Clad in mournfulle Mysterie He takes her heart in his
But dark & dead is her light Evil took her fire's breath Her embers were by him devour'd And inside of him a fire buildes Of Hate & Love & Hope so sad
The Moone comes forth Born anew above her Soule - Stolen here by the dark, Binding Magick of olde
Frighten'd she nears him, And speakes:
Thou, messenger of the Devil, Who brings fear into lovers' hearts, Thou, elixir to the hatred of men And air to my Soule, now dying; Leave me not, O shadow, Before I give myself away To these long denied desires, Thy gift to my dying heartTeksty umieszczone na naszej stronie są własnością wytwórni, wykonawców, osób mających do nich prawa.
