Banevagterne er tilbage på skinnerne igen Men det varer sjældent særlig længe før de vender næsen hjem De er helt alene har kun en telefon og der kan sagtens gå en time uden de snakker med nogen
Tiden går med toge og telefoner Tiden går med toge og telefoner Tiden går med toge og telefoner Og en masse orange ensomhed
Nu ringer klokken de smider stokken og går imod det store grå hus De er kodet én ting i hovedet En halv time væk fra de tunge rustne spor Der sidder de orange banemænd med en bajer og et BT på et bord og tænker på hvor lang tid de mon har igen ad livets jernbanespor Teksty umieszczone na naszej stronie są własnością wytwórni, wykonawców, osób mających do nich prawa. |
|