Der er mørkt, mørkt, mørkt Her i hulernes rige Det er koldt, koldt, koldt Her paa djævlens ø Der er fastfrosne skæbner ingen sommer kan tø Blandt udviskede sjæle Der vil falme og dø Og saa er der taarne af visdom Der rejser sig højt og kan se Som følger nattens flydende spor Til hvor intet aander og intet gror For at møde skovens dæmonfyldte sind I den bidende kølige nordenvind Fra tiden hvor det første blad falder Hvor skoven, frosten og maanen kalder Under stjerner der er døde vi alle kan se Og stjerner der fødes vi intet ved til Er der taarne der skraber mod maanen! Imens I lever der hvor intet sker Blandt dæmoner og sjæle I aldrig ser For der er jo mørkt, mørkt, mørkt Her i hulernes rige... Det er koldt, koldt, koldt Her paa djævlens ø Der er fastfrosne skæbner ingen sommer kan tø Blandt udviskede sjæle Der vil falme og døTeksty umieszczone na naszej stronie są własnością wytwórni, wykonawców, osób mających do nich prawa.
