Et forlorent Stille hviler over disse Lænder hvor noget forbistret venter i Mulmet hen; Agtende jeg færder med Værge i Hænder, skiønt, ved et blot Von om at undgaa dem
Taagen rundt min Lagnad saa svinner; favnet i Trolddoms infame Intermesso Forenet i Vondske - alt mig i Hu rinner Dimensioner hinsides vaares egen Realia
Op af Bisterlitiernets Bund stiger nu tusindvis af Utøi; se, Nivlheim-Portens Sund! De vise har mig saa fortalt; Naar Malices Yngler danser, sort de haver Lagnaden malt
Min Kløgt forringes; i Oversanselighed svøbt Fortumlet af Bævens Fabler saa lammende Larmen af klaskende Fødder og Klør i Muld; O, Spektakel, ophør! Rædsel saa lammende
Bisterliskovens Creaturer mig antræffer og Grene forræderske mig bemægtiger, Mine Øine! De bedrager mig! Skiær de ud! Jeg saaledes min sidste Akt nu betræffer
Flygtende, med et vaagt Haab - faafængt Jagtet ned fra alle Kanter - indestængt I Bisterlihøens Juv min Historie endes:
"O, Smukke Død! Eders befriende Favn Besørg nu min Familia, mit Altets Savn! Vaag - thi jeg bodet med mit Corpus - over de, der venter Hiemme til Huus
Lav mig se min Hustru og mit Nor Lav hende høre mig i Vindens Sus Lov mig at bringe mine sidste Ord til de, der venter Hiemme til Huus"Teksty umieszczone na naszej stronie są własnością wytwórni, wykonawców, osób mających do nich prawa.
