Thi en Tørst; giv mig noget af hin brændende Børst! Idelig higende efter at druknes i udhungrende Qvider Lav Felen spille til Dans; Piger yndige jeg giver min Ans Ingerid, ingenlunde skal De nemme just hvor jeg lider
Til Helved med Aslak Smed og jer Lunde-Bærmer med, der stummes i Hvisken og Nid Paa hin Tun hvo Dansen stod voldes nu mit vaage Taalmod Leiten er nær; velende I ere, Faafængt at begiære min Grid!
Ingen Pige velig bestrider en gyntsks for en graanets Haand O, Ve og Lede; finnes her nogen yndige der kan volde Mon?
Aat Gildes Tun blandt Hedalsfolket en Mø forkunn lod mig Hægstadbondens Datter blindt forsømme; for dit Leie kan jeg nys komme i sortladen Lys, thi over Mulmets Varulvham dit Blod at tømme!
Brudgommen tryglende om hans saa kiærkomne Blom jeg fra Stabbur skulle hente; "Ingerid vil ei paa Laasen lette Klarer De bedaare hin Kiætte, vil De faa een Stud til dit Traa om De mi Ingerid vil hente!"
Saa svandt Peer; blottet for Tilsyn noget mer hvorimod Tunet i Argskab skaaldet livlig op Men nu op i Skrænten steil de skielnet ham; og over hans Skulder; unge Ingerids Krop!
Knoger hvidnes i Avind, der sværtes balstyrig hin Smeden attraaende efter eders Skiærsilds Hier; hvor Hinmanden selv giør op jer Bod i idel Bel, dog een ung Mø i hint Hurlumhei siauende tier:
"Vil min Peer da attende til mig saa trofast vende? Hengiven skal jeg nu li, og aldrig til nogen anden søge Trøst; Vaar og Høst venter jeg dig for al Tid"Teksty umieszczone na naszej stronie są własnością wytwórni, wykonawców, osób mających do nich prawa.
